The Girl There Silence The World For 5 minutes

Dansk Tekst


Hallo, Jeg er Severn Suzuku.
Taler for E.C.O. - En miljø børne organation.

Vi er en gruppe af 12 til 13 årige der prøver at gøre en forskel:
Vanessa Suttie, Morgan Geisler, Michelle Quigg og mig. Vi har selv skaffet alle pengene, for at kunne komme her, 5000 Miles, for at fortælle jer voksne i må ændre jeres retning. Kommet her i dag, jeg har ingen skjulte hensigter. Jeg kæmper for min fremtid.

Tabe min fremtid er ikke som at tabe et valg eller nogle få procent på børsmarked. Jeg er her for at tale, for alle kommende generationer

jeg er her for at tale på vegne af de sultene børn rundt omkring i verden som råber uden at blive hørt.

Jeg er her for at tale om de utalige dyr der dør rundt omkring på planeten fordi de til sidst ingen steder har at gå hen.

Jeg er bange for at gå ud i solen nu, på grund af hullet i oxzon laget. Jeg er bange for den luft jeg indånder, fordi jeg ved ikke hvilke kemikalier der er i den.

Jeg er vant til at fiske i Vancouver, (hvor jeg bor) med min far, for nogle få år siden fandt vi en fisk fuld af kraft. Og nu hører vi om dyr og planter der uddør, hver dag, forsvinde for altid.

I mit liv, er min drøm, store flokke af vilde dyr, jungel og rainskove fulde af fugle og sommerfugle, men jeg tænker på, vil de stadivæk være der, for mine børn at se.

var i bekymret over disse ting da i havde min alder?

Alt dette sker foran vores øjne og aligevel reagerer vi som om vi har al den tid vi ønsker, og alle løsningerne. Jeg er kum et barn og har ikke alle løsningerne, men jeg vil have at i skal indse, det har i heller ikke.

    *I ved ikke hvordan i skal ordne hullet i oxzonlaget.
    *I ved ikke hvordan i skal fører laksen op af et dødt vandløb.
    *I ved ikke hvordan i skal bringe uddøde dyr tilbage.
    *Og i kan ikke bringe regnskoven tilbage, som engang groede hvor der nu er ørken.

Hvis i ikke ved hvordan det skal ordnes! vær venlig, stop med at ødelægge det.

Her kan det godt være i er udsendte af jeres regering, forretnings folk, arrangører, reporter, eller politikker - men egentlig er i mødere og fædere, søstere og brødere, tanter og onkeler og i alle sammen er en eller andens barn.

Jeg er endnu kun et barn jeg ved vi er alle er del af en famillie på 5 milliarder, faktisk 30 millioner arter, grænser og regeringer vil aldrig ændre det.

Jeg er kun et barn endnu, jeg ved at vi har alt dette til fælles, og vi skulle reagere som en eneste verden, mod et eneste mål.

I min vrede, jeg er ikke blind, og i min angst, jer er ikke bange for at fortælle verden hvordan jeg føler.

I mit land, vi skaber så meget spild, vi køber og smider væk, køber og smider væk, og stadig nordiske lande vil ikke dele med de nødlidende. Selv når vi har mere end nok, er vi bange for at dele, vi er bange for at miste noget af vores rigdom.

I Canada, lever vi et privilegerede liv, med masser af mad, vand og husly -- vi har ure, cykler, computere og fjernsyn, listen kunne forsætte i 2 dage

for 2 dage siden her i Brasilien, blev vi chokerede, vi brugte en del tid sammen med nogle børn, der bor på gaderne. dette er, hvad et barn fortalte os: "Jeg ville ønske jeg var rig, og hvis jeg var, ville jeg give alle gadebørn mad, tøj, medicin, husly og kærlighed og hengivenhed."

Hvis et barn på gaden, der ikke har noget, er villig til at dele, hvorfor er vi, der har alting stadigvæk så grådige?

Jeg kan ikke holde op med at tænke at disse er børn i min alder, at det gør en kæmpe forskel, hvor du er født, at jeg kunne være en af de børn, der bor i Favellas af Rio, jeg kunne være et barn der sulter i Somalia, et offer for krigen i Mellemøsten eller en Tigger i Indien. Jeg er endnu kun et barn, jeg ved, hvis alle pengene brugt på krig blev brugt på at finde miljømæssige svar, stoppe fattigdom, finde forhandling, hvilken vidunderligt sted jorden ville være!

I skolen, selv i børnehaven, bliver vi lært hvordan vi skal opføre os i verden. I lærer os:

    *ikke at kæmpe med andre.
    *at arbejde tingene ud.
    *at respektere andre.
    *at rydde op i vores rod.
    *ikke at såre andre skabninger.
    *at dele - ikke være grådig.

Så hvorfor går i ud og gøre de ting, i fortæller os ikke at gøre?

Glem ikke, hvorfor i deltager i disse konferencer, hvem i gør dette for - vi er jeres egne børn.
I skal beslutte, hvad slags verden, vi vil vokse op i. Forældre bør være i stand til at trøste deres børn ved at sige "alting skal nok blive ok", "Det er ikke verdens ende", "vi gør det bedste vi kan".
.
Men jeg tror ikke i kan sige det til os længere. Er vi overhovedet på jeres liste over prioriteter? Min far siger altid
"Du er hvad du gør, ikke hvad du siger." Ja, hvad i gør får mig til at græde om natten. De voksne siger, i elsker os. Jeg udfordrer jer, Vær venlig at lade jeres handlinger afspejle jeres ord.
Tak for opmærksomheden.